Det er efterhaanden nogle dage siden, og jeg skal se hvor eget jeg kan faa ud af min dagbog og hukommelse! Den 24/5 tjekker jeg ind paa Hanoi Bagpackers Hostle, og moedte hurtigt nogle, der ligesom mig gerne ville ud og udforske Hanoi. Vi kom desvarre lidt sent afsted, da der var en masse praktiske ting der skulle ordnes. Saa da vi endelig kom ud var de fleste sevaerdighedder lukket! Vi fik dog set litteraturens tempel, der er et af de mest besoegte templer i Hanoi. Templet er viet til konfucianismen og vietnams laerte mennesker. Derefter tog vi videre rundt i byen, blot for at opleve stemningen og suge lidt af Hanois byliv til os!
I det hele taget har jeg vaeret lidt uheldig med hensyn til aabningstider for sevaerdigheder. Mandag den 25/5 havde ALT nemlig lukket, hvilket jo var lidt irriterende! Men jeg hyrede en motorcykel chauffoer til at koere mig rundt i byen. Bestemt ikke en daarlig oplevelse. Der er bare noget specielt ved at opleve ting fra bagsaedet af en motorcykel. Det hele bliver ligesom mere naervaerende! Efter at have turneret byen i godt en times tid og besoegt endnu et tempel hyrede jeg en ny chauffoer til at koere mig til Co Loa, en lille provins til Hanoi godt 16km vaek fra centrum. Co Loa er lgeledes et sted der besoeges af mange, og betragtes som et af de helligste steder i vietnam. Lige denne dag var jeg dog alene, hvilket godt kunne maerkes i antallet afhenvendelser fra diverse saelgere og undersoegende blikke fra de lokale. Angaende blikkene bliver jeg mere og mere bekraeftet i at de skyldes min i deres oejne underlige frisure?! :) I Co Loa fandt jeg ligeledes mange templer. Paa trods af de undelige blikke var folk imoedekommende og venlige, men turister betyder jo ogsaa penge. Og specielt her foelte man sig lidt udnyttet. F.eks. besoegte jeg et tempel, hvor opsynsmaendene kom mig i moede og taendte duftlys for mig. Alt sammen en fin cermoni, hvis det ikke havde vaeret fordi de skyndte sig igennem den, som om der var tusinde der efterfoelgende skulle igennem samme ritual. Jeg fik heller aldrig at vide hvad ritualet skulle goere godt for, men sjovt var det da. Efter ritualet bad opsynsmaendene mig om at donere penge til templet, hvilket er almindelig kotume. Det der irriterede mig lidt var bare at de 5 minutter efter igen bad mig donere penge efter vi havde drukket te sammen. I maa endelig ikke tro jeg er bitter, jeg har intet imod at donere penge til templet og dets vedligeholdelse, bare det ikke er paa opfodring og som 'betaling' for en ydelse. Paa hjemturen holdt mig og min chauffoer ind ved et lokalt spisested, hvor han gav mig en guidet tur rundt i den vietnamesiske verdens kulinariske hjoerner. Forresten taevede jeg ogsaa nogen lokale drenge i armlaegning!
Forsaettelse foelger!
